Slut for i år

Jeg lægger op for i år. Efteråret er for alvor over os, og der er travlt på arbejde, og konen insisterer tiltagende kraftigt på, at det nye køkken gøres færdigt.

Der er også andre gøremål, der trænger sig på, så jeg tror ikke realistisk set, at jeg får roet mere i år.

Det blev til ca. 300 km, hvilket er under halvdelen af hvad jeg gerne ville have roet i 2007. Men det får være. Jeg må komme strækt igen i 2008.

Mærkeligt, som jeg altid for roet mere i foråret end i efteråret. Det er lige som om, at efteråret går med andre ting. Men bloggen vil løbende blive udvidet og opdateret med nye ting, efterhånden som jeg for tid.

Jeg kan kun opfordre andre roere til at blogge om det at ro havkajak. Mange bloggere bl.a. noge af de svenske, har været mig til rigtig stor hjælp bl.a. med tips, anmeldelser, roteknik, turideer osv.

Du/I er altid velkommen til at sende mig linket til Jeres blog, så vil jeg lægge det på siden, så der bliver et sted hvor de danske blogs er samlet.

Storm over Tour de Gudenå 2007

Samme weekend som vi sejlede den sydlige del af Storåen, blev der afholdt Tour de Gudenå, som lørdag endte med aflysning og 100 vis af kæntrede kajakker, og kajakroer, som mere af held end forstand undgik underafkøling og drukning.

Efterfølgende var der fra flere sider kraftig kritik af ledelsen af marathonløbet, for ikke at aflyse tidligere end de gjorde pga. den kraftige vind, så de mange kæntringer på Mossø og Juelsø, med efterfølgende faretruende situationer kunne have været undgået.

Bl.a. Peter Unold, for hvem jeg har stor respekt, har et indlæg omkring forholdene, og kritiserer ledesen kraftigt:
http://unold.dk/paddling/php/wordpress/?p=227

Jeg har siden den weekend gennemlæst de forskellige forums og debatindlæg, der omhandler Tour de Gudenå og vejrets indflydelse på begivenhederne.

Når man læser indlæggene og ser de forskellige billeder står det klart at:

- En del bar ikke godkendt svømmevest / eller en med for lille opdrift
- Mange havde ikke opdriftsposer i kajakken, eller kun i den ene ende
- Mange brugte ikke spraydeck / overtræk og fik vand i kajakkerne

Læg dertil, at konkurrencegenet fik mange til at holde på, og kaste sig ud i noget de normalt ville have sagt fra overfor, ikke mindst fordi der så nok var en følgebåd, der kunne samle dem op.

Der var mange som kom igennem søerne - godt nok ikke uden problemer, men det lykkedes dem, så hvad med dem der kæntrede, ikke kunne redde sig selv, mistede kajakken som sank osv. osv. Der er naturligvis kun et begrænset antal følgebåde til sådan en begivenhed. Med 900 deltagere kan man ikke redde 50 på een gang.

For mig at se er kritikken af løbsledelse klart skudt forbi målet. Deltagerne selv burde have stoppet, inden de begav sig ud i noget hverken deres racer/turkajak eller dem selv kunne håndtere.

Fra den lokale klub her ved Limfjorden ved jeg vor meget en tur- eller kapkajak egentlig kan klare i hænderne på en dygtig roer, der er vant til bølger. Det er ikke småting kan jeg hilse og sige.

Omvendt har jeg også set på de lokale løb hvordan udenbys deltagere tilter i et væk, når de skal ro i mod- eller sidesø her på Limfjorden.

Når flere hundrede kajakroer fra kajakklubber kommer i vanskeligheder på Mossø og Juelsø under et stort stævne som Tour de Gudenå, så hyles der op om inkompetance hos arrangørene....

Efter min bedste mening burde der hyles op om inkompetance hos roerne!

- Inkompetance, fordi man må forvente vind i jylland, og ændrede vejrforhold under et langdistanceløb.
- Inkompetance fordi de var ude af stand til at bedømme hvor langt egne evner og materiel rakte. Det er ellers den vigtigste del af sikkerhed til søs.
- Inkompetance fordi mange undlod at medbringe en ordentlig vest, spraydæk, samt opdriftssække i kajakkerne
- Inkompetance fordi man vurderer Tour de Gudenå som en søndagstur i godt vejr på Mølleåen...


I flere af indlæggene på nettet beskrives bølgerne som være 1½ meter høje. På alle de fotos jeg har set er de maks 50 - 80 cm. Det er da også nok, men 1½ meter er de altså ikke, for så kan man ikke se kajakroere i bølgedalen og roerren kan ikke se henover bølgerne. Ingen har beskrevet sidstnævnte fænomen. Det leder mig til den konklusion, at mange af de roere der kom i vanskeligheder havde få eller ingen erfaring med roning og deres kajak i krapsø og kraftig vind.

Jeg var selv på vandet hele lørdagen, på Storåen 100 Km NW Mossø, og vi havde en godt nok hård tur, men ikke noget der gav anledning til faretruende situationer.
Jo viden var hård - og jo vi overvejede om vi skulle stoppe. Havde det været Mossø eller Limfjorden havde vi nok stoppet og gået i land.

Vi ved, og vidste, at vores sikkerhed - den afhænger af os selv. Og er man ikke op til at håndtere den givne situation, ja så står man altså af. Ræs eller ej.

Har man ikke fornuft til det, så skal man ikke efterfølgende anklage arrangørene for inkompetance, bare fordi man som deltager ikke selv var i stand til at træffe den rette beslutning og stoppe i tide.

Vi har altid ansvaret for os selv når vi er ude i vores kajakker. Vi kan ikke forvente at andre kommer og redder os.

Derfor sidder det vigtigste stykke sikkerhedsudstyr mellem ørene på den enkelte kajakroer, nemlig den sunde fornuft.

Sund fornuft lader til at være en udpræget mangelvare hos de af Kajakklubbernes medlemmer der i år kom i vanskeligheder under Tour de Gudenå.

Måtte klubberne og de enkelte deltagere lære af dette og fremover over møde med det fornødne sikkerhedudstyr i orden (Spraydeck, svømmevest og opdriftsposer) samt en portion sund fornuft.
F.eks. har man ikke krydset Mossø i hård vind (eller tilsvarende vand) før - så lad da for fa.... være!

Her i det jyske skal man tage hård vind og vand i kombination alvorligt, også Silkeborgsøerne og fjordene.

Vi som til dagligt ror i bølger og blæst finder det fornøjeligt, men vi kender vores grænser - ellers dør vi sq af det....

Storåen 2007, Herning til Tvis

Siden min svoger og jeg sidste år tog Storåen fra Holstebro til Bur, altså den vestlige del, har jeg fablet om, at se ro den fra udspringet i Ikast og op til Tvis, kort før Holstebro.
Men det lader til, at stykket fra Ikast og op til Nybro er svært sejlbart, så derfor vaglte vi i stedet at ro fra Herning til Tvis, og det indebar, at vi startede på Herningsholm å.

Mig ved kajakkerne. Det ret voluminøse udseende skyldes, at jeg har redningsvesten på inden under jakken. Det var overskyet og lidt halvkoldt, så alt luner!

Da hele turen er ret lang, omkring 60 km, besluttede vi at dele den i to med en overnatning ved Nybro. Så efter at have sat en bil ved vandkraftsøens begyndelse i Tvis, kørte vi til Nybro og satte svogers campingvogn til brug for overnatning.
Herefter kørte vi til Tjørring, hvor vi satte kajakkerne i og efterlod svogers bil.

Herningsholm å er fin at sejle på, og det var sidst på eftermiddagen, og vi havde kun omkring 15 km sejlads foran os, så vi tog det med ro. Vejret var ret blæsende og overskyet, og ikke just indian summer, så vi var pakket godt ind.



I Tiki på Herningshom å
Svoger roede i sin Tiki, og jeg havde taget min Mari Mini, som er en excelent å-kajak, om end ikke så hurtig, så tilpas kort og manøvredygtig, at det er nemt at komme rundt i svingene, og da der er masser af sving og ind i mellem vanskelig passable steder, er en lang havkajak ikke altid det bedste valg.

Vel ankommen til Nybro fik vi installeret os i svogers campingvogn, og fik tændt op i grillen. Menuen stod på kalvesnitsler og dertil hvidløgsflutes og rødvin ad libitum, og det kan nok være at vi kom til at sove godt, for vi løb tøb for rødvin.



Grillen tændes og aftensmaden tilberedes.
Lørdag var vejret ikke det bedste. Vi kom afsted ved 10 tiden, og det støvregnede og blæste en del. Kort efter Nybro løber Herningsholm å sammen med storåen, og den var der rigtig meget vand i. Og ind i mellem også en del væltede træer ud over åen, og pilekrat, der vokser helt ud i åen, så den er sine steder svært passabel, men det gik nu alligevel. Dog er jeg glad for, at vi gjorde turen i kajakker og ikke i kanoer.

Strømmen var sine steder meget stærk, og svingene snævre, så det var med at være god til at manøvrere, hvis ikke man skulle hænge i en busk, eller oven på en sunken træstamme.

Frokosten blev indtaget iklædt fuldt regntøj og med ryggen mod vejret - ikke den store fornøjelse. Dog klarede vejret godt op, men til gengæld fik vi nu vind så det forslog. NNW og omkring 22 - 25 ms.

I de af åens stræk hvor viden havde frit spil havde vi op til 20 cm høje bølger på selve åen, og vindstøddene var så kraftige, at vi nogle gange blev blæst direkte baglæns, selv om vi roede det bedste vi havde lært.

Så de sidste 20 km blev en noget sej tur. Men vi holdt på i et adstadigt tempo, og kom frem til åens udløb i vandkraftsøen, og de sidste par km stod på store bølger og vind lige i snotten, så det var dejligt da vi endelig var fremme ved bilen. På grund af vinden var den sidste del af turen ikke nogen udpræget fornøjelse, men et heftigt slid, men sådan er det jo ind i mellem, når moder natur spiller med musklerne. Heldigvis var vi godt udrustet, og påklædt til forholdene.

Jeg havde godt nok gummiarme efter al den vind, og svoger måtte i ugen efter havde behandlig for hans dårlige arme, men han ror jo også med Euro pagaj og ikke som jeg med en grønlandsk pind, som er mere skånsom mod led og muskler.

I alt roede vi 16,2 km den ene dag, og 36,6 den anden dag, så i alt siger GPS'en at det blev til 48,8 km.

Turen kan anbefales, dog kan storåen ved perioder med meget regn svulme en del op og have en voldsom strøm. På 2. dagen så vi en del kanofolk, der havde voldsomme problemer i den kraftige vind og strømmen.

Apropos vinden - så var der Tour de Gudenå selvsamme lørdag, og gu var vinden skræmmende hård at ro i, men det kaos, der opstod under TdG, kræver en kommentar på et senere tidspunkt.

Her er et kort over turen.
Kortet viser også placeringen af de forskellige lejrpladser og overnatningsmuligheder. Det er en flot tur, og der er gode muligheder for at lave en tur der passer i længde og varihed til ens ambitioner.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse