Samme weekend som vi sejlede den sydlige del af Storåen, blev der afholdt Tour de Gudenå, som lørdag endte med aflysning og 100 vis af kæntrede kajakker, og kajakroer, som mere af held end forstand undgik underafkøling og drukning.Efterfølgende var der fra flere sider kraftig kritik af ledelsen af marathonløbet, for ikke at aflyse tidligere end de gjorde pga. den kraftige vind, så de mange kæntringer på Mossø og Juelsø, med efterfølgende faretruende situationer kunne have været undgået.
Bl.a. Peter Unold, for hvem jeg har stor respekt, har et indlæg omkring forholdene, og kritiserer ledesen kraftigt:
http://unold.dk/paddling/php/wordpress/?p=227
Jeg har siden den weekend gennemlæst de forskellige forums og debatindlæg, der omhandler Tour de Gudenå og vejrets indflydelse på begivenhederne.
Når man læser indlæggene og ser de forskellige billeder står det klart at:
- En del bar ikke godkendt svømmevest / eller en med for lille opdrift
- Mange havde ikke opdriftsposer i kajakken, eller kun i den ene ende
- Mange brugte ikke spraydeck / overtræk og fik vand i kajakkerne
Læg dertil, at konkurrencegenet fik mange til at holde på, og kaste sig ud i noget de normalt ville have sagt fra overfor, ikke mindst fordi der så nok var en følgebåd, der kunne samle dem op.
Der var mange som kom igennem søerne - godt nok ikke uden problemer, men det lykkedes dem, så hvad med dem der kæntrede, ikke kunne redde sig selv, mistede kajakken som sank osv. osv. Der er naturligvis kun et begrænset antal følgebåde til sådan en begivenhed. Med 900 deltagere kan man ikke redde 50 på een gang.
For mig at se er kritikken af løbsledelse klart skudt forbi målet. Deltagerne selv burde have stoppet, inden de begav sig ud i noget hverken deres racer/turkajak eller dem selv kunne håndtere.
Fra den lokale klub her ved Limfjorden ved jeg vor meget en tur- eller kapkajak egentlig kan klare i hænderne på en dygtig roer, der er vant til bølger. Det er ikke småting kan jeg hilse og sige.
Omvendt har jeg også set på de lokale løb hvordan udenbys deltagere tilter i et væk, når de skal ro i mod- eller sidesø her på Limfjorden.
Når flere hundrede kajakroer fra kajakklubber kommer i vanskeligheder på Mossø og Juelsø under et stort stævne som Tour de Gudenå, så hyles der op om inkompetance hos arrangørene....
Efter min bedste mening burde der hyles op om inkompetance hos roerne!
- Inkompetance, fordi man må forvente vind i jylland, og ændrede vejrforhold under et langdistanceløb.
- Inkompetance fordi de var ude af stand til at bedømme hvor langt egne evner og materiel rakte. Det er ellers den vigtigste del af sikkerhed til søs.
- Inkompetance fordi mange undlod at medbringe en ordentlig vest, spraydæk, samt opdriftssække i kajakkerne
- Inkompetance fordi man vurderer Tour de Gudenå som en søndagstur i godt vejr på Mølleåen...
I flere af indlæggene på nettet beskrives bølgerne som være 1½ meter høje. På alle de fotos jeg har set er de maks 50 - 80 cm. Det er da også nok, men 1½ meter er de altså ikke, for så kan man ikke se kajakroere i bølgedalen og roerren kan ikke se henover bølgerne. Ingen har beskrevet sidstnævnte fænomen. Det leder mig til den konklusion, at mange af de roere der kom i vanskeligheder havde få eller ingen erfaring med roning og deres kajak i krapsø og kraftig vind.
Jeg var selv på vandet hele lørdagen, på Storåen 100 Km NW Mossø, og vi havde en godt nok hård tur, men ikke noget der gav anledning til faretruende situationer.
Jo viden var hård - og jo vi overvejede om vi skulle stoppe. Havde det været Mossø eller Limfjorden havde vi nok stoppet og gået i land.
Vi ved, og vidste, at vores sikkerhed - den afhænger af os selv. Og er man ikke op til at håndtere den givne situation, ja så står man altså af. Ræs eller ej.
Har man ikke fornuft til det, så skal man ikke efterfølgende anklage arrangørene for inkompetance, bare fordi man som deltager ikke selv var i stand til at træffe den rette beslutning og stoppe i tide.
Vi har altid ansvaret for os selv når vi er ude i vores kajakker. Vi kan ikke forvente at andre kommer og redder os.
Derfor sidder det vigtigste stykke sikkerhedsudstyr mellem ørene på den enkelte kajakroer, nemlig den sunde fornuft.
Sund fornuft lader til at være en udpræget mangelvare hos de af Kajakklubbernes medlemmer der i år kom i vanskeligheder under Tour de Gudenå.
Måtte klubberne og de enkelte deltagere lære af dette og fremover over møde med det fornødne sikkerhedudstyr i orden (Spraydeck, svømmevest og opdriftsposer) samt en portion sund fornuft.
F.eks. har man ikke krydset Mossø i hård vind (eller tilsvarende vand) før - så lad da for fa.... være!
Her i det jyske skal man tage hård vind og vand i kombination alvorligt, også Silkeborgsøerne og fjordene.
Vi som til dagligt ror i bølger og blæst finder det fornøjeligt, men vi kender vores grænser - ellers dør vi sq af det....
0 kommentarer:
Send en kommentar