Som den opmærksomme læser sikkert har bemærket, har jeg valgt at ro med en grønlandsk pagaj (GP) eller pind, som mange ofte kommenterer den med.Jeg skal ikke på nogen måde gøre mig til nogen autoritet på området med pagajer, men udelukkende prøve på at besvare nogle at de spørgsmål jeg har modtaget omkring mit valg af denne form for pagaj.
Jeg har nogle enkelte gange bl.a. på et kort intro-kursus til kajak, samt et par gange sammen med min svoger roet med en ganske almendelig Europaddel skivet vel omkring de 90 grader.
Jeg syntes at de var svært håndterlige, skulle vrides ved støttetag, sårbare når man skulle bruge dem som støtte ved ud- og indstigning af kajakken og sidst men nok vigtigst, så fik jeg ondt i mine håndled at al den vriden og venden af pagajen.
Den meget høje rostil som den type pagaj kræver faldt heller ikke i min smag.
En grønlandsk pagaj - som jeg kunne lave selv ud af et stykke 2 x 4 granlægte til 50 kroner, lå derfor lige for at forsøge sig med.
Fremstilling:
Byggevejledningen kan man finde her: http://www.qajaqusa.org/QK/makegreen2.pdf Det er den bedste vejledning jeg kender, og let at følge.
Træet finder du i det lokale byggemarked. Gå efter et stykke spærtræ i gran, helst splint så let som muligt. Længde 2,4 - 3 meter. Undgå store knaster, små dvs. 0,5 - 1 cm betyder mindre, sålænge de ikke sidder lige i midten. Husk endelig at vælge et stykke træ hvor årene i træet går vikelret på en af overfalderne. Det giver den stærkeste pagaj. Undgå træ hvor årene løber diagonalt. Det dur ikke! Og så er det ellers bare at følge vejledningen.
Har du valgt det rette stykke træ, kan vægten komme med på mellem 8 0g 900 gram.
Bredden på pagajens blad, afgør din gearing. Min første pagaj som jeg selv lavede - den mørke på billedet er kun 7,5 cm bred, og 240 cm lang. Passer fint til en bred kajak og en person på omkring 180 cm højde.
GP nr. 2 som er købt hos Greenland Paddle, er lidt kortere og 2 cm bredere i bladene. Begge pagajer er fine at ro med. Er man i god kondition er det lidt bredere blad vel at foretrække.

Den grønlandske pagaj har i mine øjne flere fordele:
- Den er billig
- Let og stærk - kan tåle et utroligt misbrug uden at brække
- Behageligt naturmateriale
- Det tykkere skaft er bedre at holde på end de tynde skafter på de moderne pagajer
- "Gearingen" er lidt lavere, hvilket gør at man holder lidt længere på langtur, men man mister naturligvis lidt topfart
- Mere skånsom mod håndled og skuldre, da den er uvinklet
- Kan bruges som støtte ben, da den har stor opdrift
- Fanger ikke vind på grund af længere og smallere blade, og bladenes specielle form
- Eminent til alle former for støttetag mm.
Som begynder har jeg fundet det nemt at lære og ro med GP'en. Det vigtigste for at få succes med den er at man holder den sådan at overkanten af bladet er vinklet ca 30 - 45 grader fremad når den går i vandet. Man har den rette vinket når den går lydløst i og op af vandet, og den nærmest suges ned i vandet og hen langs kajakken.
Tagne skal ikke være så lange som ved den europæiske pagaj, men til gengæld er kadancen noget højere. Pagajen føres også lavere - man "bokser" i brysthøjde i stedet for øjenhøjde.
Men prøv det selv - det er sikkert ikke alle der vil syntes godt om GP'en, men uden at have prøvet det ved man jo ikke hvad man snakker om. Mange af roerne fra den lokale klub, der ser sådan een første gang tror næsten ikke deres egne øjne, og forstår ikke hvordan jeg kan ro med sådan et kosteskaft, men grønlænderne vidste hvad de gjorde.
Rigtig meget god viden om roteknik med GP finde du her: http://www.thomassondesign.com/entry.aspx?id=53

6 kommentarer:
Hej Eskild
Yderst intrerssant indlæg om dine grønlandske pagajer. Selvfølgelig har du ret i at man er nødt til at afprøve det selv, for at vide om det fungere for én, men det er nu alligevel rart at høre om andres erfaringer med grej.
Er den du selv har lavet af gran virkelig robust nok? Bliver den ikke "flosset" i enderne af at blive brugt ved ind- og udstigning på sten osv. - eller holder den sig pæn nok?
Er pagajen fra Greenland Paddle også lavet af grantræ, ved du det?
Jeg har da lyst til selv at prøve mig frem - måske et projekt til de lange mørke vinteraftner i tranlampens skær. Hvis det skulle gå galt (jeg har jo ikke prøvet at arbejde i træ på den måde før) er det jo max de 50 kr. der er tabt.
Skal man helst have lidt snedkererfaring for at gå i gang - hvad er din baggrund for at starte "snitteriet"?
Hej Helge - Du behøver ingen som helst erfaring for at lave en GP...
Når der er streget op på lægten kan man bruge høvl, sav, vinkelsliber, slibemaskine osv. osv. for at forme pagajen. Metoderne er vist lige så mange som der er folk.
Den flosser naturligvis i kanterne, specielt ved roning på meget lavt vand hvor den går i bunden, men er padlen oliebehandler (lindolie) er det bare at give den en tur med sandpapiret når kan kommer hjem.
Jeg foretrækker den olierede overfalde behandling. Alle hak mm. forsvinder igen, og det er let at slibe lidt, og den er ikke så glat at holde på som en lakeret.
Mht. holdbarhed. Træets årer skal gå vinkelret på lægtens overflade, og skafet må ikke være for tyndt. Jeg kan lægge alle mine 105 kg. på den ved ud- og indstigning uden at den knækker, bare bøjer lidt.
Men vær opmærksom på, at GP er en lidt anden rostil end Europaddel og vingpaddel - det kan nok drille lidt at skulle ro på en anden måde end du plejer.
Men jeg kan kun anbefale det Gå bare igang, går det galt finder du bare et nyt stykke træ.
Pagajerne fra GP skulle være gran, men send en mail til Martin Nissen, hvis du er i tvivl.
Hej Eskild
Jamen jeg kan da høre at det bare er med at komme i gang. Jeg vil over og hente en god lægte på savværket som ligger her i landsbyen hvor vi bor.
Det med at det er en anden rostil bekymrer mig ikke så meget. Jeg tror det vil være rart at kunne skifte mellem forskellige pagajer -for at få nogle forskellige oplevelser og erfaringer. Og for at få brugt nogle forskellige muskelgrupper.
Der er faktisk en del der ror med GP her i farvandet mellem Århus og Hou har jeg bemærket - de er slet ikke usædvanlige at møde på vandet. Så herover tror jeg ikke den vil blive kaldt en "pind"... men bliver den det må jeg jo ta' det med!
Hej Eskild, hvad angår bredden på bladene, er jeg ikke enig i dine betragtninger.
Mine to første GP'ere havde en bredde på over 9 cm. Det gav mening sammenlignet med de europagajer jeg roede med tidligere.
Bare det at gå over til en GP gav nogle mærkbare forbedringer på min kajakkontrol og skuldre.
Efter at have roet med GP nogle år begyndte jeg at interessere mig for de smallere blade, og blev positivt overrasket.
Jeg har løbende bestilt smallere og smallere blade, og er nu nede på godt 7 cm.
Min oplevelse har været at kontrollen over kajakken, samt min marchhastighed, er øget hver gang jeg er gået ned i størrelse.
Det kræver lidt mere at rulle og sculle med de smalle blade, men det kan lade sig gøre.
Jeg har nu bestilt en åre med blade på lige under 7 cm, hvilket nok også bliver det smalleste der er rimeligt at lave.
Det er en lang proces at lære at ro godt med GP'en, og til trods for over 3 års erfaring, er jeg stadig en håbløs begynder.
/Anders
PDF filen med opmåling osv. suppleres fremragende af den video man kan hente her: http://www.carvegp.com/
Hej Niels
Jeg syntes, at det har været nemt at lære og ro med GP'en. Tricket var for mig at få den rigtige freadrettede vinkel på bladet ved isætning (Ca. 45 grader). Når den er der flyger bladet gennem vandet uden de store anstregnelser, og det er let at holde en god gennemsintsfart.
Der er forskel i formen på de to GP'ere jeg har. Den fra Greenland Paddle er mere flad i bladet, og lidt kortere i længden, men desværre også noget tungere. Hvor i mod den jeg selv har lavet er flad på den yderste 1/3 del hvorefter den bliver rhombeformet ind til det ovale skaft.
Bladene på den hjemmelavede er også noget længere.
Jeg tror også at ens rostil har meget at sige. Jeg bruger meget at sætte fra med benene samtidg med at jeg roterer i hoften og skubber pagajen frem ca. i brysthøjde med den arm der er øverst. Den anden hånd holder bare løst om pagajen.
Jeg tager nog begge med på næste tur og prøver at lave en mere "autoriseret sammenligning.
Men som sagt, så er jeg ikke ekspert i pagajer, men måske er det mine manglende erfaringer med Euro og vingpadler der gør at jeg syntes jeg har fået godt greb om at ro med GP.
Eller også er jeg i virkeligheden ret håbløs :-)
Send en kommentar