6.11.2006

Hjarbæk fjord


I dag søndag d. 11. juni var jeg en tur på Hjarbæk fjord med min svoger og svigerinde. Der er kønt på Hjarbæk fjord, men den er ekstremt forurenet med næringsstoffer, så er der mere end 20 cm dybt, kan man ikke se bunden. Vi havde en hyggelig tur, og de fik afprøvet deres nye K2'er.

Men sejle i den gang aljesuppe, det gider jeg ikke engang til, når man er vandt til det klare vand her i limfjorden.

6.10.2006

Lørdagstur på Venø Sund

Det er lørdag, der er lovet næste vindstille og højt solskin, og dejligt varmt. Kristen ligger brak efter personelefest i går, så nu er det bare med at komme på vandet.

Jeg sætter i på vestsiden af Venø bugt, der hvor det gamle teglværk lå. Jeg kender ejeren og har fået lov til at køre ned til stranden her.

I vandet kl. 11.20 går det for god fart direkte mod Grisetå Odde. Jeg har strømmen med mig, så det rykker. Jeg er i land på odden efter 50 minutter, og får en smøg, noget at drikke og en banan.

Så nulrer jeg langs kysten og under Oddesundbroen, vender og ror tilbage igen. Her er tit sæler, men idag ser jeg ingen. Til gengæld er der et fantastisk liv på bunden. 1.000 vis af flotte farvede søstjerne gør sig til gode med blåmuslinger, og på pælene fra de gamle bolværk ud mod det dybe vand, er der flotte farvestrålende søanemoner.

Det står et kraftigt strømskel ud for fyret, det leger jeg lidt i, inden jeg sætter kursen direkte mod nordspidsen af Venø. Det er dog så diset i dag, at jeg justerer kursen lidt sydligere til feriekolonien. Den er nem at se.


Vandet har ind til nu været som et stuegulv. Det er lækkert, men jeg bliver også lidt bims i knolden af det. Kan efter nogen tid ikke rigtig holde balencen, men bliver lidt svimmel, og må tage en kort pause med lukkede øjne.



På krydset til Venø, ca. 5,5 km, ser jeg flere gange store hvirvler på vandet. Enten er det ørreder, eller også er det sæler, men jeg ser dem ikke, så de holder sig nok bag mig, hvor jeg ikke kan se dem.
Midt ude på krydset giver det et ordentligt ryk i kajakken - jeg får et kæmpe chok, og er ved at kæntre af bar forskrækkelse. Nu er jeg sikker på, at her er sæler, og at det var en sæl, der lige har skubbet til kajakken.

Der er kapsejlads for Sjægter rundt om Venø idag, men det går langsomt, men jeg skal have et øje på hver finger, for ikke at komme i karambolage med dem. De hilser ikke engang. Sikke noget, de er nok misundelige på den gode fart jeg skyder.

Jeg lægger til land under de høje skrænter, og får min frokost, tager lidt billeder, og går en kort tur langs stranden.

Her ser jeg endelig en sæl - den er dog stendød og godt rådden, men ellers pænt stor. Fluer m.v. er ved at tage godt for sig af retterne, så jeg fortrækker hurtigt igen.

Nu sætter jeg kursen direkte på mit start sted. Et 5 km kryds, men nu er der lidt vind og den er lige i ryggen. Inde ved kysten møder jeg en roer fra Struer Kajakklub, som er på tur op langs kysten. "Hvad er det for en P I N D du ror med" Kan man det?? Jammen den ser da ud til at virke. Sådan en har jeg aldrig set før"

Jeg svarer manden høfligt, at det er en Grønlandsk pagaj, og at sådan nogle har virket i ca. 1.000 år, og at den er mindre belastende at ro med, end hans fine vinge i kulfiber.

Vi ønsker hinanden forsat god tur, og lidt efter er jeg tilbage hvor jeg satte i.
Samlet blev det en tur på 17 kilometer. Nogle steder er det gået rigtigt godt stærkt da min gennemsnitsfart er blevet 6,8 km/t, og jeg lå længe og kiggede på bunddyr m.v. Imponerende af en kajak på 4,30 meter, med en teoresisk skrov hastighed på maks. 6,8 km/t (4,3 knob)

6.06.2006

Logbog

Logbogen bliver en kort faktaoversigt over ture, dato, vind, sted, distance m.v.

Juni, 2006

Tur på storåen fra Holstebro til Bur. 36 km. Åtd: 162 km

11. juni, 2006.

Hjarbæk fjord. 27 grader. Vind S, 6 - 8 m/s. Høj sol og varmt som bare pokker. 10,5 km. TD: 126 km

10. juni, 2006
Venø bugt. 25 grader, solskin, NØ vind 3 m/s. Gl. teglværk til Grisetåodde, 6 km på 50 minutter = 7,2 km/t. Medstrøm. Pause på Grisetå odde, derefter under broen, og over til feriekoloni Venø. Spisepause her. Direkte retur. Samlet distance 17 km. Samlet tid 210 minutter, sejltid 150 minutter. Gennnemsnitsfart 6,8 km/t. TD: 115,5 km

5. juni, 2006
Vestsiden Thyholm, 8 - 12 m/s, solskin, gennemsnitsfart ca. 6.8 km/t, distance i alt ca. 17 Km. TD: 98.5 km

25. maj, 2006
Østre Strand, 10 - 15 m/s, NNV, solrigt, gennemsnitsfart ca. 4,5 km/t. Gisset distance ca. 6,5 km TD: 81,5 km

20. maj, 2006
Kilerhavnen - Venøfærgen retur. Vind 10 - 12 m/s VNV.
Distance ca. 8 km TD: 75 km

12. maj, 2006
Aftentur på kilen. V 8 ms, distance ca. 8 km. TD: 67 km

10. maj, 2006
Kilen, Skovpladsen til bunden af kilen retur. VNV 15 ms. Distance ca. 7,5 km. TD: 59 km

5. maj,2006
Tim å - Thorsted til Stadil Kirke. vind 15 ms NV og V. Sol. Dist: 35 km. TD: 51,5 km

3. maj,2006
Kilen, kilerhavnen odden retur. Vind 10 ms. NV. Tørt men overskyet. Distance 6,5 km. TD: 16,5

29. april,2006
Kilen, kort aftentur, vind: NV 8 ms. Distance 5 km. TD: 10 km

28 april, 2006
Prøvetur, kilen, 5 km. TD: 5 km



6.05.2006

Pinsetur

De første dage af pinsen var så blæsende, kolde og regnfulde, at det fornuftigt nok ikke blev til nogle kajakture, men idag mandag, den sidste dag i pinsen, blev vejret noget bedre med 8-10 ms fra NNØ, og højt solskin, så nu var det oplagt og sidste chance for at komme afsted.

Med den vindretning er det bedste en tur op langs vestkysten af Thyholm. Går man helt under land er der læ at finde flere steder, og går man længere ud i Nissun Bredning er der godt med bølger.

Mari-Minien klarede bølgerne over forventning må jeg sige. Godt nok stamper den en del og går lidt i står i de største af krapsøerne (40 cm), men det var vel kun af forvente, når den er så fladbundet og bred. Det gik fint så jeg holdt på, og lagde kræfterne godt i. Alligevel syntes det som om jeg jeg ikke kom ud af flækken.
Men afstande snyder over vand, og den høje klint kan ses på lang afstand, så det er let at undervurdere afstanden. Jeg overvejede at gå til land før klinten, men ville så komme til at mangle læ til min pause inden tilbageturen - så det endte med at jeg holdt på, selv om det gav ømme arme.

Endelig efter 1½ times konstant padling i modvind og modsø, kunne jeg lægge ind i fuldkommen læ under klinten, og finde både kameraet og madpakken frem.
Frokosten bestod af bananer og vand. Så efter at have spist og fået stillet nikotintrangen, gik jeg en lille tur langs stranden under kinten, hvor der kan være mange spændende ting at finde. Både flotte skaller, og forsteninger som f.eks. søpindsvin m.v.

Jeg havede lagt fra land kl 12.30 og var ved klinten kl 14. 1½ time til ca 7,5 - 8 km i modvind - ikke så ringe endda af en kort faldbundet kajak.

Efter pausen lagde jeg kursen direkte tilbage til mit udgangspunkt. Det varende ikke længe før det gik op for mig, at vinden var øget betydeligt mens jeg holdt pause i læ af klinten. Der var nu masser have hvide toppe på bølgerne og bølgehøjden var øget til 40 - 60 cm med enkelte højere bølger på op i mod 3/4 meter, så med vinden ind skråt bagfra, skulle det styres koncentreret.

Igen syntes jeg faktisk, at det gik over forventning, Naturligvis skærer kajakken op hvis en bølge tar den skråt bagfra, men så er det faktisk bare at lænne sig godt tilbage, og bruge pagajen som ror til til modsatte side.
Et gammet råd fra sejlerne er at få farten ned i medsø, for at beholde kontrollen over fartøjet. Det råd virker også i kajak. Så hver gang det begyndte at gå lidt for vildt til, så holdt jeg med at padle og brugte pagajen som ror, samtidig med at jeg kanter kajakken for at holde kursen. Den kraftige medvind skulle nok sørge for lidt styrefart.

Mari-Minien surfer meget let, da den er så flad i bunden, og jeg øvede mig i at fange bølgerne rigtigt til en god surftur. Men armene syrede efterhånden godt til, så det sidste stykke tog jeg det mere roligt. Jeg var positivt overrasket over hvor godt kajakken opførte sig i bølgerne, og følte mig ikke utryg, men passede også godt på. Jeg havde ikke lyst til en badetur idag. Lufttemperaturen var kun 14 grader i skyggen, og vandet sikkert noget koldere.

På kun en time var jeg tilbage, så der er blevet surfet godt igennem på tilbageturen.

Dagen samlede distance efter udmåling på kort ca. 16-17 km.

Gennemsnitsfart på udturen blev ca. 5,3 km/t = 3,3 knob
På hjemturen blev det til 8 km/t = 5 knob
Rigtigt flot for en kort kajak på kun 4,3 meter, lastet med i alt 110 kilo. Jeg er positivt overrasket. Dagens tur var den hidtil længste i mere åbent vand, og jeg ved nu, at jeg sagtens kan klare dagsdistancer på op mod de 20 - 25 km.

Men - jow da - jeg har gummiarme her til aften.

6.04.2006

Eftermiddagstur

Blæst, blæst og atter blæst
Det er næsten ikke til at bære. 13 - 15 ms fra VSV - det er ikke lige min ide om det idelle kajakvejr, når man nu er nybegynder. Men efter lidt rekonocering finder jeg ud af, at det går an at søsætte fra Østre Strand, og at det derfra kan blive til en tur op og ned at kysten i læ for den værste vind.

Da jeg kommer på vandet starter jeg med at sejle sydøst over langs kysten ind til jeg kommer så langt, at jeg kan mærke, at der ikke længere er læ for vinden. Så vender jeg og ror nordpå ind til Vrald Odde. Her piver vinden rundt om odden for fuld hammer og skummet blæser af bølgetoppene. Det er ikke fordi bølgerne er så store, her er lavvandet, men med den kraftige vind og det kolde vand, skal jeg ikke nyde noget.

Jeg trager mig en drikke- og spisepause på land lidt syd for odden, hvor der er læ. Herefter ror jeg tilbage til hvor jeg startede.

Dagens distance ca. 6,5 km. En frisk tur, flot vejr med koldt. Kold vind - koldt vand.

6.03.2006

Dagstur på Tim å

Første weekend i maj, har jeg aftalt med min svoger Steen, at vi skal på å-tur. Så kan jeg endelig komme ud og få prøvet min nye kajak grundigt af.
Så tidligt på året, er det faktisk kun ganske få af de vestjydske å'er det er tilladt at sejle på. De fleste tillader først sejlads efter 15. juni, men efter grundig research, har jeg fundet ud af, at Tim å her i Vestjylland må besejles hele året.

Efter en gang reconencering pr. bil, lader det til at være muligt. Der skal bæres ved et par dambrug, og vel ser åen på de første 5 km ret smal ud, men mon ikke det skulle kunne lade sig gøre?

Lørdag formiddag, den første weekend i maj er vi afsted. Vi sætter først en bil ved vores slutpunkt, Stadil kirke, og kører herefter ud på den anden side af Thorsted, hvorfra man må starte med at sejle.
Vi har madpakker og kaffe på thermokander med i kajakkerne, vejret er lunt, men meget blæsende, så vi ser frem til en god dag på åen og glæder os over, at der her inde i land er lidt læ for vinden som idag blæser med 13-15 ms.

Vi finder et sted at sætte bilen, men de stejle brinker gør det ikke nemt at komme i kajakkerne. Det lykkes dog - og vi er på vej. De første km snor åen sig i store slyngninger og selv en kilometers sejlads bringer os kun få 100 meter frem. Å'en løber gennem skov, og det er som at sejle i en tunnel. Det er bare fantastisk flot, og en stor oplevelse.

Her er masser af fugleliv, isfugle blandt andet. Vi kæmper med at komme rundt i de snævre sving, som selv med vores relativt korte kajakker kræver det en del snilde at navigere igennem uden at stikke snuden i den modsatte brink. Heldigvis er der godt med vand i åen på dette tidlige tidspunkt af året, ellers tror jeg ikke vi kunne have sejlet her.
Spærret!
Så kommer første større problem. Et par træer er væltet tværs over åen, og det er helt umuligt at komme igennem, over eller under.
Der er kun een vej. Ud af kajakkerne og over land. Der er bare lige det, at brinken er mindst en meter høj, og der er tæt underskov over det hele.
Nå - men vi lader os ikke sådan standse af det, og efter en del akrobatik, lykkedes det os at få kajakkerne på land og få mast os gennem krattet til den anden side af spærringen. Mere akrobatik og så er vi sejlende igen. Men kors hvor er vi møjet til.

Åen her er fuld af okker og der er meget mudder, så tøj støvler og kajakker er snasket godt til i okkerfarvet skidt.
På det næste stræk er åen ikke så slynget, og efter et par timer sejlads er vi fremme ved første overbæring ved et dambrug.
Godt smurt ind i mudder kommer vi land, og efter en halv times pause og en kop kaffe, får vi med stort besvær søsat igen. Brinken til åen er belagt med murbrokker, cementbrokker og store kampesten, som dambrugsejeren i sin visdom har deponeret her. Det er hårdt ved kajakkerne, men det får være. Lident aner vi at det skal blive endnu værre.

Her mellem første dambrug og det andet ved Tim, er åen bredere og fin at sejle på. Vi nyder det i fulde drag, og padler afsted i solskinnet og suger indtrykkene til os. Snart er vi fremme ved det andet dambrug, hvor vi har en længere bæring for at kommer over. Efter, at vi har båret over er det tid til frokost.


Frokostpause.
Steen og jeg ved kajakkerne i det dejlige solskin. Jeg er ved at være godt mør i armene. På kortet havde jeg beregnet turen til at være ca 18 - 20 km. Vel ikke noget at snakke om i åvand nedstrøms. Jeg skulle blive noget klogere. I realiteten var turen omkring 35 km!

Nu er der ikke flere overbæringer - tror vi! Åen er også mere ret nu, og på de strækninger hvor der ikke er læ, får vi vinden at føle for alvor, og der skal padles godt til i den stride blæst. Ellers går det fint fremad. Lange lige stræk, hvor åen er kantet med pæle. Høje stejle brinker giver god læ, og vi padler derudaf. Vi ser fugle, ræv, og et par gange noget der kunne ligne spor efter odder. Fisk ser der ikke ud til at være så mange af, og det med odder er nok ikke så sansynligt, da der er så meget okker i åen.



Med et ser vi, at åen lige som forsvinder forude.... Hvad sker der lige her?

En kraftig betonmur er støbt tværs over åen og giver et fald på omkring 3/4 meter. Vi padler til og kommer fint over betonkanten, men efter muren er der bygget et regulært stryg med gode store kampesten.

Nu er gode råd dyre, - jeg søger at styre igennem og det går fint - kun et enkelt bump i kajakken afslører, at jeg har ramt en sten.


Vi padler fortrøstningsfuldt videre, lidet anende, at der kommer 12 - 15 mere af disse stryg.
Fremme ved næste stryg sætter jeg fuld damp på og ryger ud over kanten med god fart.
Her er der fuldt fart på vandet og der ligger mange store sten.
BANG! Bunden af kajakken hopper og mine fødder får et ordentligt gok da bunde giver sig. BANG - BANG!
Jeg er ramt i flere store sten lige under vandoverfladen - PUUUHA - det lader til at kajakken holdt. Ikke så mærkeligt, at vi ikke har set eller mødt nogle andre der ror på denne å.

Ved de næste stryg vælger Steen at bære uden om, mens jeg padler på. Det lykkes vist at komme igennem uden at få lige så voldsomme kollisioner, men alligevel..... Men med de gummiarme jeg havde på det tidspunkt orkede jeg altså ikke at bære op af de stjle brinker og over mark og hegn.

Åen er nu både bred og ret lige, så i det flade landskab de sidste 5 kilometer ud til Stadil Kirke får vi virkelig vinden at føle. Mine arme er efterhånden blytunge, og det er kun ren viljestyrke, der få mig igennem de sidste kilometer frem til hvor vi har parkeret bilen.
Kan 18 kilomter virkelig være så hårdt? Nææh - men senere hjemme ved PC'en får jeg målt turen op via GIS systemet, og kommer frem til at vi har roet 35 kilometer.
Ikke noget under jeg var træt. Jeg er slet ikke i form.

Vi hjælpes ad med at få læsset kajakkerne og hentet den anden bil og sætter næsen hjemefter.

Efterspil
Næste dag får jeg vasket al tøj, som var helt brunt af mudder og okker. Jeg får også kigget nærmere på kajakken.
AV - det er ikke noget kønt syn. 3 - 4 cm af skegget er væk, der er mindst 5 steder hvor gelcoaten er slået løs i stjerneformede skader, og værst af alt, der er kommet en 15 cm lang revne i det skarpe slag i overgangen mellem bunden og skrogsiden.

De næste par aftner tilbringes i selskab med epoxy, sandpapir og glasfiber, og jeg får lappet alle skaderne, og får forstærket kajakken der hvor den er mest udsat.

Senere finder vi ud af, at de mange stryg er bygget for at forbedre åens vandkvalitet. Den er blevet ødelagt af okker fra tørvegrave, der ligger med tilløb til åen. Inden krigen og før tørvegravningen var Tim å Danmarks bedste ørredvandløb. Det er det ikke længere, og der går lang til for den bliver det igen. Åen er dog i bedring, men sejle i kajak på den, vil jeg kraftigt fraråde, med mindre du ikke er bange for skrammer.
Vil man sejle på åen skal det ske i det tidlige forår, mens der stadig er masser af vand i den. Senere på sommeren vil det være umuligt på grund af for lidt vand.




Udstyr

Udstyr
Nogle få specielle ting gør det lettere og mere behageligt at ro kajak. Jeg startede med en almindelig jakke og et ganske almendiligt sprayskirt, men jeg fandt hurtigt ud af, at jakken var for tung og klodset og at sprayskirtet samlede en stor pøl vand midt i.

Kajak


Mari Mini fra Tahaje Kayaks i Estland.
Lille nem begynder kajak. 63 cm bred x 430 cm lang. Meget manøvredygtig, begrænset fartpotentiale. God lasteevne og plads til diverse udstyr, telst, proviant osv.

Længde: 430 cm
Bredde: 67 cm
vægt: 20 kg
Cockpit: 80x50 cm


Jeg har p.t. investeret i følgende udstyr:

Kajakvest
Fra linder. Pris 300,- Er godt tilfreds med den. Måske lige høj nok. Mange veste er faktisk for lange i det. Er vesten for lang, betyder det, at den presser sprayskirtet ned, så der samler sig en pøl vand rundt om kroppen, hvilket er klamt og koldt. Som regel ror jeg med vesten inde under min Yajak.







Handsker
Da pagajen gnaver hul på et bestemt sted på tommfingrene, bruger jeg et par cykelhandsker fra Harald Nyborg. De giver også et godt grib, da de har små gummiknopper inden i håndfladerne og en gelpude. Pris 70,- kr.








Rojakke/sprayskirt
Jeg har investeret i en Yajak vinter kombineret sprayskirt / Rojakke.

Den er bestilt hjem via nettet fra USA. Zyflex har flere kajak relevante produkter. Se link

Den fungerer godt for mig, men vær opmærksom på din cokpit størrelse. Mit er 78 x 42 cm, og det er absolut maks. Stoffet og elastikken rundt i kanten kan ikke strækkes mere. Når stoffet er strakt så hårdt, betyder det, at der kan komme lidt vand ind gennem syningerne rundt i kanten.

Ellers er Yajaken dejlig varm,vind- og vandtæt og behagelig at have på. Normalt bærer jeg kajakvesten inde under Yajaken, hvilket betyder at vesten ikke presser stoffet ned foran - dermed løber vandet fint af overtrækket. Prisen blev ca. 1.100 kroner med porto, moms og importtold fra USA. Den ankom med UPS allerede 2 dage efter bestillingen.


Rostøvler

Desuden har jeg investeret i et par rostøvler fra Kajaksport i vejele. Pris 250,- Et fund til de penge. Varme fødder selv om man søsætter i lidt vand.

Neopren med forstærket sål. Lynlås i siden.

Rovand

Jeg bor i Struer, få hundrede meter fra Limfjorden. Da Struer ligger på en tange, er der gode muligheder for at komme ud og ro uanset vindretningen.

Jeg kunne have meldt mig ind i den lokale kajakklub, men dels var der ventetid på deres nybegynder hold, og dels går de meget op i distancer, hastigheder osv., så det appelerede umiddelbart ikke til mig. Så jeg vælger at ro for mig selv, da det primære for mig er et komme ud og nyde naturen, og samtidig få noget motion.

















Ofte ror jeg i Kilen, som er en afskåret fjordarm, ellers ror jeg på Struer bugt, hvis vinden er i vest eller nordvest.

Når vandet er varmere, så skal jeg ud og prøve nogle store bølger på Nissum bredning, og have prøvet mig selv og kajakken af under mere realistiske forhold, men dog på lavt vand og pålandsvind, så jeg ikke kommer i vanskeligheder.

En ting af gangen, og da jeg er meget på egen hånd er sikkerheden helt op til mine egne evner, eller mange på samme, hvorfor jeg ikke skal ud i noget jeg ikke magter. Man skal kravle før man kan gå.

Vælge kajak

Beslutningen var truffet.
Det skulle være kajak, ikke mindst fordi jeg et år tidligere havde forsøgt mig med at bygge en kajak efter Grønlandsk forbillede, med lærred på et træskelet.
Desværre blev den på grund af forkerte dimentioner (for kort og smal) så levende, at jeg aldrig opnåede at ro så meget som en meter i den. Den endte sine dage på bålet som optændingsbrænde.

Målet med at ro kajak er at komme ud og få noget motion uden at belaste min ankel for meget. I valget af kajak er der for mit vedkommende nogle restriktioner:
- Max. længde 4,5 meter for at kunne opbevare den indendørs om vinteren
- Skal kunne bruges på fjord, sø og å (manøvredygtig)
- Stabil så jeg ikke vælter
- Billig

Max. længden dikteres af hvad der er plads til i vores kælder, og da kajakken ydermere skal ind og ud fra husets baggrård gennem en smal gyde, og op og ned fra biltaget skal vægten være mindst mulig.

Indledningvis, ind til jeg er mere øvet, har jeg ikke ambitioner om lange ture på åbent hav. Der i mod vil jeg gerne udforske mange af de Jyske åer og fjorde. Det kræver en kortere lethåndterlig og manøvredygtig kajak.

Stabil - da jeg er meget kraftig i overkroppen med lang overkrop og korte ben, få jeg et højt tyngdepunkt, og til at begynde med vil jeg hellere have det sjovt i en stabil kajak, end at vælte hele tiden, før jeg lærer at håndtere en mere krævende kajak. Senere kan jeg altid sælge den første kajak og købe en anden eller bygge en selv.

Billig - da jeg endnu ikke ved, om jeg vil blive så bidt af det at sejle kajak, at jeg vil ofre 10 - 15.000 kroner på før jeg ved om jeg bliver ved med det i mange år.

Nettet blev gennemtrævlet og alt om kajakker blev læst grundigt igennem. At finde frem til de rette oplysninger er ikke nemt, når man er nybegynder.
Hvor stabil er en både med 55 cm bredde? Skal det være selvbyg eller køb, glasfiber eller plast, kan en kort kajak laste mine 105 kilo. osv. osv.osv.

Der er nok at vælge imellem, men sjældent megen brugbar information. Men igang skulle jeg, og til sidst stod valget mellem 3 billige kajakker:

- Mari Mini fra Tahe Kajaks i Estland
- Clark Fark / Lyø /Tiki kopi? - en let kajak til lavpris fra danske bådforhandlere produceret i tyskland eller polen.
- En brugt Tiki

På det tidspunkt jeg søgte efterkajak, kom der ingen brugte Tikier til salg. Ærgeligt for det havde nok været det bedste valg.

Lyø - er let, minder meget om tiki, men havde en elendig udformning af rygstødet, ingen finne, og ingen fodstøtter. Havde den haft det, havde jeg købt den, for prisen var ok - fra 3.700 - 5.000 Dkr. Men så skulle jeg regne med at eftermontere rygsted, fodstøtte og finne - så der røg den fra.






Mari Mini
Justerbare fodstøtter, justerbar rygstøtte, fast finne, stuverum agter med kajaksport luge. Vægt 18-19 kg.
Længde 430 cm, største bredde 67 cm. (men smallere i vandlinjen)
Med de kraftig udfaldende sider er bredden i vandlinjen afhængig af hvor tungt den er lastet. Den kan krænges meget uden at vælte, er nem at manøvrere.


Egentlig er jeg godt tilfreds med den som første valg. Den er perfekt til sø og å. Meget manøvredygtig. Kabt så god i store bølger skrå bagfra, men god at lære i, da den faste finne betyder, at man skal lære at styre kajakken gennem sin paddleteknik og ved at krænge kajakken.

Eneste klagepunkt er vægten. Mit eksemplar er mindst 4 kilo overvægtigt. Finishen indvendig er ringere end ringe. Den er sjasket til med topcoat, hvilket nok er forklaringen på overvægten.

Jeg har eftermonteret dæksliner og elastikker så den nu minder lidt om en havkajak. Det betyder også, at jeg kan bruge min grønlænder pagaj som udrigger / støtte i forskellige situationer

I skrivende stund, 2 måneder efter købet, kunne jeg godt ønske mig, at den var bare lidt hurtigere. Den korte længde sætter en begræsning på farten. Tilgengæld er den meget letdrevet, så den er nem at padle.

6.02.2006

Kajak

Hvad får en mand på 47 år til pludselig at ville ro i kajak?
Nemt - et brækket ben. I slutningen af november 2005 faldt jeg på køkkentrappen da affaldet skulle bæres ud.

KNÆK! sagde det - BA BU BA BU på Holstebro sygehus, hvor der blev indsat 3 stk 7 cm lange titanuimskruer for at holde knoglerne på plads. Begge knogler var brækket helt over, alle sener, blodårer mv. flået fra hinanden. AV....6 - 8 måneder går der nok, før du ved om du kommer til at gå normalt igen, sagde kirugen der lappede mig sammen....
Hvad kan man så lære at alt det? Jo - lad endelig konen gå ud med affaldsposen!

De første 8 uger kan man ikke ret meget, gips og krykker styrer det hele. Så efterhånden som depresionen og vinterkulleren tog magten mere og mere, steg ønsket om at få noget motion på en måde der ikke krævede den store belastning af den brækkende ankel. Kajak - det må da være svaret. Som gammel sejler lå det lige for. Hermed var beslutningen truffet. Men hvilken kajak skulle det være????